Forside Undervisning For de små Lærerne Koncerter Tilmelding Bestyrelsen Det med småt Billeder Sitemap Links


Hvem er vi?

Vi er et firstemmigt rytmisk kor, startet i 1995, på 20-30 sangere, og vi vil meget gerne være flere. Aldersmæssigt er vi fra tyverne og op. Nogle har sunget i mange år, andre er lige kommet til. Vores udgangspunkt er, at alle kan lære mere.

Dirigent: Line Kemner (mob.50483097)

Hvad synger vi?

Vores repertoire spænder over klassisk og rytmisk musik bl.a. med numre som argentiske Misa Criola Gloria, Hallelujah (Leonard Cohen), Nature Boy (Nat King Cole) og While your lips are still red (Nightwish), men også nordiske sange.

Hvad skal man kunne?

Du skal være glad for at synge. Nodekendskab er ingen betingelse, men et godt humør sætter vi pris på. Der afholdes en lille optagelsesprøve med dig for at bedømme, hvilken stemme du bør placeres i og om du kan synge rent sammen med andre.
Du skal også være indstillet på, at korsang er en løbende proces, hvor fravær gør det sværere både for dig og de andre.

Hvornår og hvor synger vi?

Fra starten af september til og med maj synger vi hver torsdag fra 19.30 - 21.30 på Kregme Skole. Der er mulighed for, at tilmelde sig forskellige korstævner og gospelworkshops.

Hvor kan man høre os?

Vi har optrådt i Gjethuset, kirkerne i Frederiksværk, Vinderød og Melby og hvor der ellers er ønske om at høre os. Vi har også deltaget i nytårskoncerter på Københavns Rådhus.
Da vi også er socialt anlagte, plejer vi at hygger vi os med andre korarrangementer som kordage, korweekend, jule- og sæsonafslutninger.