Den akustiske guitar kan bruges til mange forskellige typer musik: klassisk, pop, folk, fingerspil, akkordspil, nodespil, akkompagnement til sang og meget mere. Det er et instrument med mange muligheder, og så er den også let at transportere hvorhen man vil. Undervisningen målrettes i vid udstrækning til den enkelte elev og der tages hensyn til elevens musikalske interesser.
Når man melder sig til guitar skal man også selv yde en indsats (stor eller lille) ved at øve sig så mange gange det er muligt mellem lektionerne. En god måde at øve sig på er at starte med noget man kan, spil derefter det man har for 3 til 5 gange og slut igen med noget kendt. Jo mere man øver sig jo bedre bliver man til at spille og jo større glæde får man af det. Ud over soloundervisning er der også mulighed for sammenspil.
Man kan starte fra 1. klasse. For at undervisningen af små børn skal lykkes, er det nødvendigt at inddrage forældrene både i undervisningstimen og i øvningen. I undervisningstimen består forælderens opgave i at hjælpe med at huske, hvad læreren sagde. Forælderen skal desuden hjælpe med øvningen derhjemme. Der kræves ingen forkundskaber.
Der startes et nyt guitarorkester op for både el-guitar og akustisk guitar. Når man spiller sammen med andre, får ens egen musik tilført en ny dimension, det udvikler den tekniske og musikalske forståelse. Det sociale aspekt er også vigtigt, for det er inspirerende at møde andre, der spiller samme instrument som en selv. Gratis for guitarelever! Tid og sted: Onsdag kl. 17.00- 18.00 på Enghaveskolen. Det er meget guitar for pengene!
Kontakt Kristian Buhl-Mortensen for at høre nærmere.